✓ 1-2 dages levering
✓ Fragt 19,-
✓ Fri fragt fra 499,-

Lækker opskrift til varme hveder

oprettet d. under Livsstil

Lækker opskrift til varme hveder

Hyg med familien og hjemmebagte varme hveder.

Den 12. maj er det store bededag i Danmark. Ikke en dag som de fleste fejrer som sådan, men mange holder fast i traditionen med at servere varme hveder aftenen før. 

Men hvorfor gør man det. Den forklarende del i min opdragelse, er lige i dette tilfælde gået tabt, for jeg aner det simpelthen ikke. Derfor har jeg lige været et smut forbi Google så jeg kan opsummere til alle jer derude, som heller ikke ved det.
 

Jeg har fået læst mig frem til at traditionen med at spise varme hveder før store bededag ikke har noget som helst med religion at gøre. Der er en helt simpel og ubetydelig grund til at vi gør det. Det stammer tilbage fra da store bededag var en arbejdsfri bede- og bodsdag. Alt havde lukket, og man måtte ikke handle, arbejde, spille, lege, rejse etc. Så derfor havde bageren også lukket og folket kunne ikke købe brød. Så fandt bagerne på at bage hvede-knopper dagen før som blev solgt til aften, og så kunne man riste dem på selve store bededag. Og med tiden har det så ligeså stille ændret sig til den tradition vi har idag, nemlig at vi spiser dem aftenen før.  
 

Selv har jeg ikke været god til at tage hånd om denne tradition i min lille familie.  Men min søn er nu ved at have en alder, hvor han vil kunne huske de små ting man gør, så vil til at være bedre til at tage hånd om alle de hyggelige danske traditioner. Så derfor kaster jeg mig ud i et bag selv projekt af varme hveder, og har af en god veninde fået anbefalet nedenstående opskrift, som skulle være helt fantastisk. Derfor vil jeg lige dele den videre med jer, hvis nogen skulle være friske på "bag selv".

 

Kredit for opskrift og billeder går til Louises madblog

 

Ca. 16 stk. vame hveder

 

Ingredienser

2 dl mælk

50 g gær

1/2 tsk. salt

1 spsk. sukker

1 æg

100 g blødt smør

500 g hvedemel

1-2 tsk. kardemomme


Sådan gør du

Lun mælken (lillefinger varm) og rør gæren ud heri. Tilsæt salt og sukker

Tilsæt æg, smør, mel og kardemomme og rør sammen med røremaskine

Herefter hævning 1 time et lunt sted

Form de 16 boller og sæt dem tæt (men uden at røre) på en bageplade med bagepapir

Hæv 1 time, overdækket med viskestykke

Bages ved 200 grader i 8-10 minutter

Del bollerne på midten og rist dem

Spises med smør

 

MUMS!!!

 

Held og lykke med bageprojektet, og må i få en rigtig hyggelig aften sammen med familien eller gode venner

Kh. Heidi ♥

 

 


Kommentar(er) 2

  • Brian Reinholt
    Brian Reinholt http://www.træfolk.dk

    Har prøvet opskriften og den er virkelig god, dog har jeg brugt lidt mindre kardemomme. Jeg kan varmt anbefale opskriften og husk godt med smør og evt lidt marmelade. Tak for opskriften.

    Svar

    • Heidi Bach
      Heidi Bach

      som kommentar til af Brian Reinholt

      Tak Brian :-) Vil prøve den med lidt mindre kardemomme næste gang, for at fornemme forskellen. Dejligt du synes om den. God dag til dig. Kh. Heidi

      Svar

Skriv din kommentar