✓ 1-2 dages levering
✓ Fragt 19,-
✓ Fri fragt fra 499,-

Mit første møde med Galaxy Globe's Kaja Skytte

oprettet d. under Bolig & indretning

Mit første møde med Galaxy Globe's Kaja Skytte

A golden woman

Det er en ganske almindelig torsdag i august. Jeg har bevæget mig ud på den lange køretur fra Herning til København. Messen Northmothern løber af stablen, og jeg er på vej for at spotte nogle anderledes nyheder. Nyheder med blikfang! Jeg har fået lokket en fridag ud af min mand Christian, så han kunne tage med mig - Alting er bare bedre og sjovere når man har selskab:-) Og ikke mindst nogen til at køre bilen... hehe:-p
Det var en lang dag.... en rigtig laaaaang dag! Ikke fordi den var kedelig.... men fordi der var så mange fede ting som man var nødt til at høre om. Og ja så hjælper det heller ikke at man har taget manden med, som viser sig at være et værre sludrechatol, når han først kommer igang:-)
Jeg er egentlig på vej i en anden retning, da jeg lige tilfældigvis drejer hovedet og får øje på noget. DEM! Christian bumper ind i mig, fordi han har fast gang mod den retning jeg egentlig var på vej i, og jeg er lige ved at falde over en anden mands trolley. "Hvad laver du" får han udbrudt i hans forsøg på at redde mig fra at falde, og mens et hav af folk kigger på os. Der er ikke noget godt svar - når man ser noget der bare fuldstændig fanger ens opmærksomhed, så går man bare nogen gange helt i koma og i sin iver glemmer alt omkring en. Jeg peger op på DEM. Helt fantastiske uroer i messing der hænger ned fra loftet i stimevis med en lille marmorkugle i midten. Vi trådte ind på standen og det føltes som om vi befandt os ude midt i galaxen. Christian kigger lidt rundt. Han er svær at læse, men jeg er ikke i tvivl om at han nok ikke er på samme niveau af "betaget" som jeg var. Men efterhånden som han gik rundt, kunne jeg se at han varmede mere og mere op. Så går han over og læger armen om mig... smiler og nikker lidt.... Oversat betyder det "det er sgu da meget godt det her" :-p
Jeg kigger rundt for at finde et navn, på det vi lige har set. Ser nogle små postkort ligge på et lille bord og samler et op og læser.... Galaxy Globe! (se dem her)

 

En ung kvinde (yngre en mig i hvert fald) kommer gående hen mod os med et stort og imødekommende smil. Hendes fremtoning er helt casual og hun emmer af overskud. "Hej" siger hun og præsenterer sig selv som Kaja Skytte. Designeren og skaberen bag Galaxy Globe. Hun fortæller os kort om produktet og vi kigger rundt på de forskellige størrelser af messing ringe samt fine farver af marmor kugler, som tilsammen udgør Galaxy Globe. Hun fortæller også lidt om sig selv, og at hun er nylig uddannet arkitekt fra 2013, og at hun kun har været selvstændig siden 2015 
Vi kommer ret hurtigt omkring produktet, da der jo kun er det ene, bare i forskellige størrelser og farver. Og derefter snakker vi egentlig bare om løst og fast som om vi kender hinanden. Jeg får fortalt lidt om Indeliv, og vi kan begge blive enige om at det er benhårdt arbejde at starte op som selvstændig, men at vi ikke vil bytte oplevelserne og erfaringerne for noget.

Da vi sidst på dagen tog fra messen, og irriterede os over den lange køstorm der var næsten hele vejen til Fyn, var det produkt jeg huskede aller bedst, hendes Galaxy Globes. Og jeg vidste at det ville blive min 1. prioritet af nyheder til min webshop.
Og sådan blev det! Det aller første udvalg jeg fandt af nyheder til shoppen, var blandt hvilke farver af Galaxy Globes som skulle købes. Og det har jeg ikke et sekund fortrudt. Lige et pas stykker har da også sneget sig hjem i privaten:-)

Siden hen er Kaja Skytte blevet nomineret som årets kunsthåndværker af Danish Design Awards 2016, som hun desværre ikke vandt. Men nomineringen var bare så fortjent synes jeg!

Og Femina har netop udvalgt 100 gyldne kvinder, som de mener inspirerer og tør!

Stort tillykke til Kaja Skytte - A golden woman!

/Heidi Bach


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar