✓ 1-2 dages levering
✓ Fragt 19,-
✓ Fri fragt fra 499,-

Fra ansat til ejer - drømme til virkelighed

oprettet d. under Job & udfordringer

Fra ansat til ejer - drømme til virkelighed

SÅDAN BLEV INDELIV FØDT

Jeg tror vi alle sammen kender det med at være træt af sit arbejde en gang i mellem. Sådan havde jeg det også. 
Der havde været mange rigtig trælse udfordringer på jobbet. Afskedigelse og tilgang af mange forskellige mennesker over en periode. Ansættelse af helt forkerte mennesker, som efter en fyring krævede stor oprydning fra os andre. Kollegaer der sad og græd i hjørnerne fordi de var pressede og stressede. Stemningen var ad h. til og sådan havde det faktisk været i årevis. Men jeg var glad for mine arbejdsopgaver, min chef, mine kollegaer så det var samtidig svært at bilde sig ind, at man var træt af det hele. Men det var jeg virkelig. Og samvittigheden spiller også en et puds, fordi hvis nu man sagde op, så ville det bare blive endnu værre for de øvrige kollegaer, som var tilbage. Så det var en beslutning jeg havde meget svært ved at tage og gøre alvor af.
Christian og jeg havde i et halvt års tid forsøgt at få barn nummer 2. Så jeg tænkte at jeg umuligt kunne få et andet job, da jeg med et barn på snart 2 år ikke ville være attraktiv arbejdskraft.
Hmmmm..... hvad kunne jeg så give mig til. Tanken om "selvstændig" blev ved med at dukke op i mit hoved, ligesom den havde gjort så mange gange før. Og hvis det var en webshop så det foregik online, kunne jeg selv styre og passe det selvom jeg blev gravid. Haha perfekt! Men hvad skulle der så lige være på den her smarte webshop jeg skulle lave? I mit daværende job solgte jeg firmagaver, så kunne egentlig godt tænke mig at blive i genren med bolig interiør men bare til private i stedet for. Jeg gik og legede med tanken i en 3 måneder, indtil Christian pludselig blev meget bestemt (det gør han ellers aldrig) - "gør nu noget ved det - siger du op idag"!!!" Øh... jamen.. øh... hvad med pengene. Jeg får ikke løn i lang tid, det koster måske 100.000 at starte op" ... undskyldninger, undskyldninger, undskyldninger! Vi havde vores hus til salg og havde sparet en del penge sammen, da vi gerne ville bygge et nyt hus. Og så dejlig som Christian er siger han bare "vi udsætter drømmen om nyt hus, så tager du de penge til opstart. Jeg kan få nogle ekstra vagter på jobbet og tjene lidt ekstra penge, og så må vi leve lidt stramt en periode. Kom igang - sig op - IDAG".
Godt så. Beslutningen er taget uden nærmere diskussion. Det skulle være idag.
På vej på arbejde var jeg så distræt at jeg var næsten ude af Herning inden jeg opdagede at Liam stadig sad på bagsædet. UPS - havde glemt liiiiige at køre forbi dagplejen. For H........ Frustration, vrede, følelsen af dårlig mor, frygt og mange andre følelser ramte mig på en gang lige der. Og samtidig væltede lidt humor ud af kassen. Hvem glemmer at aflevere sit eget barn - helt ærligt. Skal man grine eller græde. I don't know.
Så dagen startede jo bare helt perfekt... kom 20 minutter for sent på arbejde. Sad til salgsmøde de første 5 timer og bagefter sad jeg og rystede i bukserne og forsøgte at finde modet. Jeg kunne hele tiden høre Christians ord i baghovedet. "Gør det nu, idag, vi skal nok klare den". Da jeg havde tænkt længe nok, og overhovedet ikke fået udrettet noget foran min skærm tog jeg mod til mig. Det er nu eller aldrig. Der kommer alligevel ikke et bedre tidspunkt. Mine skridt føltes meget tunge, men jeg tvang mig afsted og nåede sikkert frem, gik ind til min chef for og fortalte ham min plan. Og så skete det værste der kunne ske. Jeg begyndte at hyle. OMG. Hvorfor lige nu af alle tidspunkter. Typisk.... åndsvage kvindelige hormoner:-) Men nå ja... det var der jo ikke noget at gøre ved. Han blev selvfølgelig rystet og gav mig et ret flot tilbud til for at blive, som jeg skulle tænke over i weekenden. Men nej. Jeg var færdig. Jeg var brugt. Jeg havde givet ham det af mig jeg kunne. 10 år var længe nok. Det var tid til at komme videre!
Puha..... dagen derpå. Hvad nu, hvad gør jeg, hvor starter jeg, jeg ved slet ingen ting om det her.
F............CK!!!
Christians sædvanlige rolige ord...."bare rolig, det skal nok gå alt sammen. Hvis der er nogen der kan så er det dig. Jeg tror på dig".
Ja godt der er nogen der tror på mig, for lige nu føler jeg mig da helt ude og skide.
Jeg fik anskaffet mig et lille kontor i mine forældres virksomhed, for det der med at sidde hjemme er bare ikke mig.
Så kan jeg lige støvsuge, vaske tøj, gøre rent (og se lidt serier... ups).
Min sidste arbejdsdag kom - på Liams 2 års fødselsdag d. 30/4-14. D. 1. maj startede jeg på mit nye kontor. Forretningsplan, budgetter, tale med banker, analyser, undersøgelser, lege med virksomhedsnavne, tale med leverandører og meget mere fyldte mine dage de næste mange uger.
Men jeg var fri, herre over min egen tid, og det var bare helt ubeskrivelig fantastisk.
Først blev "homehome" født. Og det var min shops navn i mange uger. Jeg fik lavet logo og hele molevitten. Min søde grafiker veninde Louise hjalp mig. Indtil jeg en dag blev gjort opmærksom på at hvis man som kunde skulle søge efter navnet på Google, så ville man højst sandsynligt søge i 2 ord. Og hvis det var tilfældet, ville jeg ALDRIG komme frem på Google, da jeg så skulle konkurrere med Home ejendsomsmægler kæden. Så jeg droppede navnet igen. Startede forfra, tænkte et par uger indtil min veninde Heidi foreslog Indeliv. Den kogte jeg lige lidt på et par dage, og så var det vedtaget. D. 1/7 fik jeg mit CVR nummer.
INDELIV VAR FØDT!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar