✓ 1-2 dages levering
✓ Fragt 19,-
✓ Fri fragt fra 499,-

Lav din egen kaffefilter lampe

oprettet d. under DIY

Lav din egen kaffefilter lampe

DIY kaffefilter lampe - Gæsteindlæg

DET SKAL DU BRUGE:
- En rispapir lampe (Når lampen er færdig bliver den ca. dobbelt så stor som rispapirlampen, jeg brugte denne rispapirlampe)
- En fatning + pære
- ca. 700 kaffefiltre
- Lim
- Tålmodighed :-)

 

Jeg har været så heldig, at få lov til at låne Heidis blog – i hvert fald for et øjeblik ;-)

Mit navn er Laura Katrine Nygaard og har fornøjelsen af at være i praktik hos indeliv i 9 uger. Min praktik er i forbindelse med mit studie, jeg studerer nemlig en Designteknolog med speciale i Branding & Marketing Management, på TEKO i Herning – det lyder måske fancy, men det er det faktisk slet ikke!

Hvad præcis jeg vil ende med at lave når jeg er færdig, ved jeg ikke, men det som jeg laver hos Heidi er ret spændende! De sidste par uger har jeg stået for indelivs nyhedsbreve, sociale medier og markedsføring.

Nå.. Men til sagen.. I 2012 lavede jeg en lampe ud af kaffefiltre! Det lyder skørt - det er det egentlig også, men det fungere åbenbart meget godt.
For lang tid siden så jeg to lamper inde i Bruuns Galleri i Aarhus, som jeg fik et lille crush på. Lamperne var lavet ud af fjer og jeg tænkte at de ville være fede til soveværelset! Desværre var lamperne special produceret til butikken, så de var slet ikke til at få fat i. Derfor tænkte jeg at selv måtte lave en! Men hvorfor er lampen så ikke i fjer? Jo, det var bla. fordi jeg ikke kunne finde nogle fjer der var præcis som jeg vil have dem. Jeg lavede lampen i foråret, lige inden påsken, og der var vitterligt KUN gule fjer! Så jeg tænkte over hvordan man så kunne lave en lampe – for nu vil jeg jo lave et eller andet!

Jeg prøvede at tænke på nogle forskellige materialer man kunne bruge, papir, karton, silkepapir? Ingen af dem gjorde dét som jeg gerne vil. Så jeg gik ud og tog mig en kop kaffe, hvor det så slog mig! Kaffe filtre!? Hvorfor ikke?
Da kom jeg ret hurtigt ned i IKEA og købte rispapir lampe, en pære og en fatning – jeg tror jeg kom af med omkring 60 kr for det – Selvfølgelig plus de ting man altid kommer til at købe i IKEA ;-)  

LINK TIL RISPAPIRLAMPEN

Derefter skulle jeg have fat i en masse kaffefiltre! Jeg tog i Kvickly og købte et par pakker med hvide kaffefiltre i (jeg brugte ca. 700 kaffefiltre)

TIP – Køb de hvide uden en rillet kant, de former sig bedre på lampen og du slipper for at klippe kanten af. Hvis du ikke kan få fat i nogle uden en kant, så klip den af, men lad 1-2 millimeter være, så kaffefiltret stadig hænger sammen.

Derefter skulle jeg have fat i lim – og det var nok den største udfordring! Jeg prøvede mange forskellige slags lim, og der var kun én lim jeg synes der fungerede optimalt! Mærket kan jeg ikke huske, måske hed det ’homework’? Men det var i hvert fald den lille røde sekund lim fra Kvickly! Jeg brugte omkring 7-8 stykker af dem.
Alt i alt koster lampen ca. 300 kr og en del tålmodighed ;-)
Det første du skal gøre er og samle rispapir lampen, sætte fatning og pære i – jeg glemte at sætte fatningen i, i starten, og trust me! Det vil du ikke glemme! ;-)

Derefter folder du et kaffefilter af gangen så det ligner en lille buket, i bunden skal der være plads til en limklat. Tag evt. bunden af en tucsh igennem buketten så det danner en flad bund. (Dette gjorde jeg ikke). Derefter tager du en klat lim på bunden af kaffefiltret og sætter den på rispapirlampen.

Sådan foldede jeg kaffefilteret

 

Jeg startede fra bunden og op, det fungerede rigtig godt, men ellers kan du prøve dig frem. Og så er det altså bare at sætte kaffefiltrene på lampen. Du kan hurtigt se om de sidder for tæt, eller for langt væk fra hinanden. Der skal hellere være for mange end for få, til at danne effekten. Jeg synes egentlig der var god plads mellem mine. Der kunne sagtens have været flere kaffefiltre men jeg var tilfreds med dette look.

Egentlig er der ikke så meget mere du skal gøre. Det tager lang tid at sætte alle kaffefiltrene på, sæt derfor ikke kun én aften af til det. Jeg brugte næsten en hel weekend på lampen. Men jeg håber du har lyst til at kaste dig ud i projektet! Hvis du gør – så vis os endelig det færdige resultat på Instagram @indeliv #indeliv !
Rigtig god fornøjelse!

 

Kh. Laura

 

Herunder ser du et lille udvalg af vores unikke lamper. Se alle vores lamper her



Bambus lampe  Glas lampe mørk  Loftlampe af Jute  

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar